...

Fodboldgolf Vinteråbent

by Jan 6, 2022

Vinteråbent hos Skejby Fodboldgolf.

Fodboldgolf kan også spilles som vinteren. I år har vi hos Skejby Fodboldgolf bestemt at Familiebanen skal være åben for gæster hele vinteren.

VINTERPRIS: 75 KR. FOR VOKSNE OG 35 KR. FOR BØRN!

Priserne gælder fra d. 3.1.22 – 28.2.22.

Normalt slutter fodboldgolfsæsonen 31.oktober. Vi har dog oplevet at der er en del der gerne vil ud og spille en omgang i den friske luft også i november og december. Nu går vi ind i år 2022 og der er allerede bookinger i januar. 

En vinteråbent fodboldgolfbane byder på helt nye baneforhold og det er både sjovt og udfordrende at sparke en bold i 3 centimeter sne. Det er en tung bane og der skal godt med fart på sparket. Du kan også opleve en mere hurtig bane, hvis der er regnvådt. 

Lige for tiden kan boldene findes oppe i det lille hus på den anden side af vejen. Før har boldene ligget i den store kasse nede på banen, men så længe der er risiko for frost, er boldene lagt i sikkerhed i huset.

En ting er sikkert, fodboldgolf er sjovt hele året rundt, derfor har vi vinteråbent.

 

Kom spontant forbi banen eller book en tid på kontakt@skejbyfodboldgolf.dk eller 4260 4031

 

0 Comments