SKEJBY FODBOLDGOLF
VI HAR VINTERPAUSE
VI ÅBNER IGEN I MARTS/APRIL
ÅBNINGSTIDER
Mandag – Fredag
LUKKET
10 – 22 (eller solnedgang)
Lørdag – Søndag
9 – 22 (eller solnedgang)
Sæson start marts/april
Fodboldgolf i Århus N
Velkommen til Danmarks bedste fodboldgolfbaner. Beliggende lige nord for Aarhus i de smukke rullende bakker ved Skejby. Vi har nu 2 x 18 huller + 1 x 13 huller – omgivet af østjyllands flotteste natur, med mulighed for både, at se ørne, rådyr og andet vildt.
Polterabend, firmaarrangement, skoleudflugt eller bare en hyggelig og aktiv dag med venner og familie
Velkommen til Danmarks bedste fodboldgolfbaner. Beliggende lige nord for Aarhus i de smukke rullende bakker ved Skejby. Vi har nu 2 x 18 huller + 1 x 13 huller – omgivet af østjyllands flotteste natur, med mulighed for både, at se ørne, rådyr og andet vildt.
Skejby fodboldgolf har 3 forskellige baner, med 3 forskellige fokus. Fodboldgolf kombinerer det bedste ved Fodbold og Minigolf og er en sport alle kan være med til. Så lad os lave noget aktivt sammen, tag børnene, kollegerne eller vennerne med og få en uforglemmelig oplevelse hos os.
Glæd dig til en omgang fodboldgolf på vores baner – vi ser frem til at I besøger os
Bare kom forbi – booking er ikke nødvendigt. Dog hvis man er et større selskab, så skriv til os.
Se vores fede baner her
Fodboldgolf, hvad er det egentlig? Hvem spiller det og er der turneringer i Fodboldgolf?
Læs med her:
Fodboldgolf er en relativt ny sport, der er opstået i Skåne i Sverige. Spillet er en blanding af golf og fodbold. Du bruger benet som kølle og bolden er ikke en lille hård fætter, men en vel-pumpet fodbold der skal i hul.
Spillet er sat op som golf, eller måske nærmere minigolf. Der er anlagt baner med forhindringer som du skal korrekt igennem, for til sidst at få bolden i hul. Banerne er hver især tildelt par, alt efter hvilken sværhedsgrad de har.
Det kræver ikke specielt tøj at spille fodboldgolf, bare et almindeligt sporty outfit. Skoene kan være almindelige kondisko eller grusbanestøvler. Det er ikke tilladt at bruge fodboldstøvler.
Spillet er for alle og kræver ingen videre bold-evner. Dog kan det være en lille fordel at have et præcist spark og øje for banens hældning. Familier, venner, virksomheder og polterabend ses alle på banerne. Fodboldgolf er sjovt og hyggeligt og tilbyder frisk luft, uden at være fysisk krævende. Det er en udendørs aktivitet perfekt til grupper, store som små.
Derudover er der en voksende gruppe af virkelig dygtige spillere, der deltager i turneringer både i Danmark og over hele verden. Der er en liga for både mænd, kvinder og juniorer.
I Danmark har vi DFGF (Dansk Fodboldgolf Forening), der planlægger turneringer og Tours i Danmark.
Internationalt er det organisationen WFGA (World Footgolf Association) der samler fodboldgolfspillere over hele verden.
Der har været flere danskere som nummer 1, på verdensranglisten. Bl.a. Anders Bollerup, Michael Hansen og Ronnie ‘Ronson’ Hansen.
I 2023 lagde Skejby Fodboldgolf baner til VM i fodboldgolf. Turneringen blev spillet over 5 dage og der var spillere fra op til 11 forskellige lande.
Skejby Fodboldgolf er en af Danmarks nyeste baner. I samarbejde med den tidligere verdensmester Ronnie Hansen/Ronnie Ronson, har vi skabt et rum lige uden for Århus hvor kærligheden til fodbolden er i top. Vi har 3 baner, Familiebanen, Funbanen og Probanen, der tilbyder forskellige former for sjov.
Du kan blive medlem af Skejby Fodboldgolf Klub ved at købe et sæsonkort, læs mere HER.
Vi startede i September 2019 med en bane, Familiebanen og har derefter udvidet med 2 baner mere, grillområde, madpakkehus og bålhytte. Som aktiviteter udeover fodboldgolf, har vi Fodtennis, TEQBALL-borde og en Pannabane. Se alle faciliteter HER.
Vi håber at være med til at fremme Fodboldgolf som sportsgren og give en masse skønne mennesker en mulighed for at komme ud i den friske luft og have det sjovt med en sport der er for alle aldre, køn og færdigheder.
Adresse
Skejby Fodboldgolf
Topkærvej 10
8200 Aarhus