...

Sommerafslutning hos Skejby Fodboldgolf

by Jun 23, 2020

Spark sommeren igang hos Skejby Fodboldgolf

 

Sommerafslutning med en omgang fodboldgolf er blevet en populær måde at få sagt ‘tak for i år’.

Vi har nu været i gang i 3 måneder og sommeren er over os. Her i forsommeren har vi oplevet at rigtig mange har ønsket at holde deres sommerafslutning hos os. Det kan være fodboldhold i alle aldre, andre sportsforeninger eller måske en 9. klasse der snart skal afslutte folkeskolen.

Efterskoler har også været ude og prøve kræfter med banerne, efter en lang tid hjemme pga. Covid-19.

Hos Skejby Fodboldgolf er vi helt vilde med alle de hyggelige arrangementer og vi lægger gerne baner, borde og bålhytte til. Det er ikke kun fodboldgolf der er i højsædet hos os, det er også muligheden for at bruge tid sammen, mødes i naturen og lave en sjov aktivitet, der ryster folk sammen.

 

For os er det en fornøjelse at se mennesker, der har betalt for en omgang fodboldgolf, bruge tid på at få en øl sammen efter endt spil. Eller en gruppe der træner tricks i rundkreds. I bålhytten, der også må benyttes efter indgangen er betalt, grilles der lækre retter, spises en medbragt sandwich eller nydes nogle kolde sodavand, der er købt herude.

 

Nu hvor vi må være flere sammen igen og store grupper på 20-40 personer booker tider hos Skejby Fodboldgolf, ser vi at folk stadig flittigt bruger håndspritten vi sætter  frem, både ved info-standeren og ved køleskabet, hvor man kan købe kolde øl og vand.  På den måde kan vi stadig være med til at holde håndhygiejnen høj og skabe et ansvarligt rum for sjov og spas.

 

Vi glæder os til at se endnu flere glade gæster til sommerafslutning her hos Skejby Fodboldgolf.

 

God sommer til alle

Du kan booke tid på telefon: 4260 4031 eller på mail: kontakt@skejbyfodboldgolf.dk

Se priserne Her.

0 Comments